Camping på Tornby Strand Camping
- Bo tæt på stranden, nyd Vesterhavet og naturen
Camping i dejlige omgivelser
Nyd ferie og afslapning i smukke omgivelser på campingplads i Nordjylland. Vores campingplads har pladser til campingvogn, telt eller autocamper fordelt på et 100.000 m² stort område. Her kan du finde den perfekte plads – hvad enten du søger ro og fred eller fællesskab.
Familie camping og voksencamping med gode forhold
Familier med børn kan vælge pladser tæt på legepladsen, så du let kan holde øje med børnene. For det voksne par og seniorer tilbyder vi rolige omgivelser og moderne faciliteter, der sikrer en komfortabel ferieoplevelse.
Når du bor på Tornby Strand Camping får du:
bad
WiFi
fra 7 dage
Moderne faciliteter og lokale smagsoplevelser
Meget gode servicebygninger
På campingpladsen finder du tre moderne servicebygninger med familie baderum, badefaciliteter, køkken. Stor legeplads. Derudover har vi både indendørs og udendørs swimmingpool, minigolf og andre aktiviteter, som skaber rammerne for en moderne campingferie.
Minigolf – butik – spisesteder
Campingpladsens butik tilbyder morgenbrød, kaffe, madvarer og kolde drikke til fornuftige priser. Vi har også Pizza Take Away mm. I nærområdet ligger Morfars Sommercafé og Restaurant Munchs ved stranden, hvor du kan nyde udsigten over havet. Tornby Strand Camping har åbent hele året.
Flere muligheder for overnatning hos Tornby Strand Camping
Standard plads med eller uden strøm
Plads til campingvogn, telt, teltvogn, autocamper, bil med tagtelt, eller bare sover i bilen. Pladserne er vores almindelige standpladser. De fleste er ca. 10×10 meter og med 220 v / 10 A strømtilslutning.
Du kan vælge en plads tæt ved bygninger, legeplads eller pladser i “voksenområde” med mere fred og ro.
Autocamperpladser med eller uden strøm
Plads med god kørefast underlag til autocamper. De fleste er ca. 10×10 meter
De fleste pladser ligger tæt ved toiletbygning. Pladser med eller uden strømtilslutning – Autocamper max ca. 8,5 meter.
Vi har også stellpladser til autocamper, se under autocamper
Teltplads (max 80 m2)
Lille plads til telt (max 2 personer) til dig på motorcykel, cykel eller gående. Pladserne er uden strømtilslutning. Området med små teltpladser ligger ved den sydlige toiletbygning i et roligt område.
I vinterperioden benytter vi vores standard pladser med strøm, hvis du ønsker at overnatte i telt. Ideel for dig på motorcykel, cykel, eller vandretur med lille telt.
Stor plads (140 m2)
Ekstra stor plads til Autocamper, campingvogn eller telt. Pladserne er med 220 v / 10 A. strømtilslutning. Pladserne ligger rundt på campingarealet. Mange af vores standard pladser er 10-12 meter, så 140 m2 pladserne, er til lidt større campingvogne og autocampere.
Komfortpladser
Pladser med egen vandtilslutning og afløb. Pladserne ligger ved sydvendt skovkant. Pladserne er med 220 v / 10 A. strømtilslutning.
Vi har ikke mange af disse pladser men, mange af vores standard pladser ligger tæt ved vandstandere og der er mulighed for at tømme ved alle bygninger.
I vinterperioden benyttes vores standard pladser med strøm.
Camping med telt
Gode pladser til telt, tæt ved toiletbygning eller legeplads.
Kommer du med telt og ikke ønsker strøm, har vi små eller store pladser til dig og dit telt. Du kan låne service gryder mm i informationen.
Ønsker du strøm skal du booke en af vores standardpladser med strømtilslutning.
Større grupper / træf
Vi har plads til større grupper familie træf eller andre typer af grupper.
Kontakt os så finder vi et område hvor i kan hygge jer samlet. Vi har mulighed for at tilbyde nogle indendørs opholdsrum hvis det ønskes.
Ordensregler
Der skal være plads til alle på en campingplads. Vi beder dig derfor læse og overholde nedenstående ordensregler, så alle kan få et positivt ophold.
På en campingplads bor mange mennesker på et begrænset areal. De har forskellige vaner, og det er netop en del af charmen ved camping. Men det betyder også, at der nødvendigvis må gælde nogle få, enkle regler, så man undgår, at nogle campister er til gene for andre.
Gældende ordensregler på alle godkendte campingpladser:
Takster:
Alle overnattende gæster skal betale overnatnings gebyr. Priser og periode kan finde her: Priser camping
Ophold på pladsen:
Der er kun adgang på pladsen hvis du er indskrevet eller tilmeldt som gæst.
Lejrchefen og hans assistent(er) har ansvaret for ro og orden og er til rådighed, hvis der opstår problemer.
Lejrchefens anvisninger skal altid følges.
Du bedes vise andre campinggæster hensyn og være opmærksom på, at støjende adfærd ikke er tilladt. I tidsrummet kl. 23-07 skal der være ro på pladsen.
Under opholdet skal al kørsel indskrænkes til det mest nødvendige, og denne nødvendige kørsel skal altid foregå i skridttempo (under 10 km/t).
Kun almindelige telte og fortelte til campingvogne må benyttes. Campingvogne skal være mobile, dvs. indregistreret til kørsel efter færdselsloven eller være forsynet med ID-nummerplader.
Det er efter lejrchefens anvisning tilladt at opsætte et opbevaringstelt på ca. 3 m².
De i handlen normalt forekomne læsejl må opstilles – privat hegning herudover af enhedspladsen er ikke tilladt.
Flagstænger, antenner o.l. må ikke opstilles, og gravning på enhedspladsen må kun ske efter aftale med lejrchefen.
Brug af enhver form for våben og fyrværkeri er forbudt på pladsen.
Handel på pladsen må kun ske efter tilladelse fra lejrchefen.
Fællesfaciliteter, dvs. toiletter, vaskerum, køkken o.l., skal efter brug efterlades rene og ryddelige.
De på pladsen opstillede affaldsbeholdere og affaldssortering skal altid benyttes.
Åbningstider
Bom er åben 6.30 – 23.00 / Bom lukket 23.00 – 6.30
Reception og butik se opslag ved butik og reception
Brandafstand
For at overholde myndighedernes brandkrav skal der være 3 meters brandafstand til enhederne. Campingvogn. telt, autocamper, opbevarings telt skal derfor holde minimum 1,5 meter brandafstand til skel og midt hæk. Derved sikres at der er 3 meters brandafstand til nabo telt, campingvogn, autocamper, opbevarings telt.
Leg og boldspil
De fleste campingpladser har egen legeplads og boldbane. Hjælp dine børn med at finde de steder, hvor der må leges eller spilles bold. Boldspil og voldsom leg må ikke finde sted mellem telte og campingvogne.
Hunde
Har du hund med på pladsen, skal de føres i kort line. De må ikke støje unødigt, og luftning skal finde sted uden for pladsens område eller på et nærmere anvist sted. Hav altid en plasticpose med, hvis uheldet alligevel er ude.
Afrejse
Afrejsetidspunktet for camping, autocamper og telt er kl. 12.00 – Hytter og udlejnings telte kl 11.00 og værelser kl 12.00
Ansvar
Campingpladsejer og lejrchef påtager sig intet ansvar for beskadigelse eller bortkomst af campinggæsternes ejendele. Den, der beskadiger bygninger, materiel eller medcampisters ejendele, kan gøres ansvarlig efter de almindelige erstatningsregler.
Ved overtrædelse af pladsens reglement, kan der ske bortvisning.
Natur og miljø
Vis hensyn og værn om både natur og miljø – begge dele er afhængige af din beskyttelse.
Sæsonpladser
For campinggæster, der med campingpladsen har indgået aftale om leje af sæsonplads, gælder mere udførlige regler for campingvognenes mobilitet, enhedspladsernes indretning og ID-nr.-ordning.
Reglerne er sædvanligvis indarbejdet i lejeaftalen om sæsonpladsen, men de vil ligeledes kunne udleveres ved henvendelse til lejrchefen.
Tæt på Vesterhavet
- Mærk bølgesuset!
Tæt på naturen
Gåafstand til Vesterhavet og den skønne Tornby Strand. Stranden og den omkringliggende natur byder på mange oplevelser for dem, der ønsker at nyde Vestkystens charme. Kun 5 km til havnebyen Hirtshals, og der er cykelsti hele vejen til både Hirtshals, Hjørring og Løkken.
Cykling og vandring i naturskønne omgivelser
Tornby Klitplantage ligger mellem campingpladsen og stranden. Plantagen byder på afmærkede ruter til både cykling og vandring, og her findes en af landets bedste mountainbike-ruter.
God plads og lette tilkørselsforhold
Der er gode veje til og fra campingpladsen. Inde på pladsen er der brede veje så der er plads til at du nemt kan få campingvognen ind og ud af pladsen.