Hunde på Tornby Strand Camping

Maskot på tornby strand camping

Hunde på Tornby Strand Camping

Maskot på tornby strand camping

Hund med på camping.

Hunden er menneskes bedste ven og den skal da også med på ferie. På vores campingplads er det gratis at have hund med på camping. Vi har dog lavet en gratis grænse ved 2 hunde. Har du flere med end 2 hunde skal du betale lidt ekstra. Husk hunden skal være i snor. Det er ikke tilladt at have hunden gående løs uden snor på campingpladsen.

Hund med i vores hytter.

Det er muligt at have hund med når du lejer en af vores hytter, værelser eller udlejningstelte. Det koster dog et gebyr pr. dag for at medbringe hund i vores udlejningsenheder. (se prisliste) Der er et max. på 2 hunde når du lejer en hytte, værelse eller telt. Det er ikke i alle vores hytter der må medbringes hund/husdyr, så vær opmærksom på dette når du booker.

I vores udlejningsenheder er det forskelligt om man må have husdyr med eller ej.

Her kan du se hvilke enheder, det er tilladt at have husdyr i og hvilke der ikke er.

Har du dit husdyr med i en af vores udlejningsenheder, og den absolut skal være oppe i møblerne forlange vi, at man har et meget tykt tæppe med hjemmefra som husdyret kan ligge på. For vi vil være meget kede af at dit husdyr ligger i vores møbler uden beskyttelse.

Campinghytte type FMotelhytte type E kun hytte nr 11 og 12Familiehytte type DFamiliehytte type C – Familiehytte type B

Hundeskov

På campingpladsen er der egen hundeskov. Det er en indhegning hvor hunde kan løbe frit.

Hvad er der for os med hund i området ?

Når du har hund med på ferie er du på ferie på de premisser som hunden bestemmer. Du skal tilpasse dig ferien til hunden også har nogle behov og det ikke er alle steder/oplevelser som er tilladt at medbringe hunden. Mange steder er det dog tilpasset at kunne medbringe din hund. Når du har hunden med på ferie har du alle muligheder for at opleve naturen sammen med hunden og resten af familien.

Hele naturen er åben

For dig med hund er hele naturen åben og de fleste udendørs attraktioner i Nordjylland er hund tilladt.

Tornby Klitplantage

Du kan gå tur og lufte hunden i Tornby klitplantage. Plantagen ligger mellem campingpladsen og stranden. I plantagen er der afmærkede vandreruter rundt i skoven og til stranden.

Stranden

Tornby strand er en af Danmarks skønneste strande. Bred strand med dejligt hvidt sand, skønne klitter. Vandet er det smukke Vesterhavet, hvor hunden er velkommen i vandet. Stranden har det hvide badevandsflag, hvilket betyder at hunde også er velkommen på stranden og i vandet. Du må også køre i bil på stranden.

Hundeskoven i Tornby klitplantage

I Tornby Klitplantage er der en 5 hektar stor indhegnet hundeskov. Der er p-plads i nærheden. afstand fra campingpladsen ca. 5 km. i bil og 3,5 km på cykel eller gåben gennem Tornby klitplantage.

Fun Park Hirtshals.

Den lokale dyrepark 1 km.  fra campingpladsen. Her må du gerne have hund med (i snor)

Nordsøen Oceanarium

Her må du ikke have hund med, men der er et parkeringsområde område i skygge, hvor du kan have hunden i bilen under dit besøg. Der er mulighed for at gå ud for at tilse og lufte din hund under besøget, der er vandhane med frisk vand. Det anbefales ikke at lade hunden blive i bilen på varme solrige dage.

Hundetræf – stævner

Vi har god plads til hundeudstillinger – træf – stævner. Kontakt os for mulighed for at afholde hundearrangement for din klub på pladsen. Vi ligger centralt for Skandinavien, tæt ved færgeforbindelser fra Norge og Sverige.

gratis hund på campingplads autocamper

Hund med på camping gratis

campingplads med gratis hund Nordjylland